Vandretur – Vaserne – Frederikslund Skov ved Holte
Kort beskrivelse
Turen kan udvides med en afstikker til et naturrum i det nordøstligste hjørne af Vaserne, hvor der er opført en formidlingspavillon med information om bl.a. områdets fugleliv.
Fakta
Længde på tur: 2,3 km (3,7 km inkl. afstikker)
Opdeling i etaper: Nej
Afmærket rute: Nej
Faciliteter:
Borde og bænke: Ja
Bålplads: Ja (ved naturrum)
Legeplads: Nej
Toilet: Nej
Links: Fugleværnsfonden
Område: København og omegn, Holte
Vandreruten på mobil
Vil du følge ruten på din mobiltelefon, kan du downloade den her på siden. Ruten kan åbnes og læses i dine foretrukne vandreapp. Læs mere om hvordan på siden Få ruten på din mobil.
Naturområdet Vaserne, der ligger i det nordøstlige hjørne af Furesøen, er meget specielt. Det er et nærmest urskovsagtigt område med mange småsøer og forskellige naturtyper – herunder ellesump, sø, pilekrat, rørskov, enge og løvskov. Ordet vase betyder en vej bygget af grene over et sumpet område.
Fra turens udgangspunkt ved Holte Roklub går man langs søen på en en smuk sti bygget af træ. På stien er der opsat bænke og borde, hvor man har mulighed for at nyde udsigten ud over Furesøen. Tilbageturen går gennem Frederikslund skov.
Der er registreret 170 fuglearter i Vaserne og på turens afstikker ender man ved Naturrum Vaserne, hvor man kan læse mere om områdets fugle. Udover fugle findes der også mange insekter, snegle, krybdyr og padder samt en spændende flora.